Viden, udvikling og samvær
2770 Kastrup - CVR 47564417Vælg område
Vis underviser

Underviser

Jeg har altid elsket at bruge mine hænder kreativt og haft en passion for at eksperimentere med at lave lækre sæber, badebomber, deodoranter, cremer, massage barer, shampoo´er og selvfølgelig body scrubs og ansigtsmasker.
Egentlig har jeg en baggrund som freelance teater regissør og forestillingsleder, men i sommerferien for 4 år siden, efter at have været på barsel med min pige nummer to, skulle min ældste datter og jeg finde på noget hyggeligt at lave sammen derhjemme.
Den sommer kastede vi os over at lave sæbe – og det har vi så gjort lige siden! Det viste sig at være helt umuligt at stoppe igen. For mulighederne for hvad man kan lave, synes uendelige. Vi har lavet sæber, der ligner alt fra Spejlæg og Cupcakes til klassiske firkantede med lækre urter i.
Og ud over at det er super sjovt, så har vi også fuld kontrol over, hvad vi udsætter vores hud for. Vi kan undgå alle de der tilsætningsstoffer, der er i mange kosmetikprodukter.
Vi begyndte hurtigt også at eksperimentere med at lave body scrubs og ansigtsmasker, massage barer og deodoranter, så vi kunne passe bedst muligt på både hud og miljø. Derfor startede vi `Sæbe Eventyr´.
Siden har vi haft fornøjelsen af at lave tæt på 100 workshops på Christianshavn, i kurbadet Sofiebadet og hjemme hos folk til fødselsdage, hvor vi har kunnet videregive vores passion for at lave sine egne produkter til børn og voksne i alle aldre.
Og mange af deltagerne bliver ligeså grebet af det, som vi er, og kommer igen og igen.
Foruden at lave workshops, bliver vi ved med at udforske wellness universet. Vi afprøver hele tiden nye olier og teknikker hjemme i køkkenet, og tager så på markeder og sælger det vi laver. For eksempel er vi fast på Christianias Julemarked, og du kan også finde vores bod på Kgs Nytorv i weekender fra april-nov, når det ikke regner.
Især i de her dage er vi rigtig glade for at kunne gøre det lidt sjovere for alle at vaske hænder.


Læs mere

Nenna Plesner
Ledige pladser

Sæber - Med naturlige ingredienser

Ved spørgsmål ring til 32 51 14 95

Vil du gerne så vidt muligt undgå tilsætningsstoffer i de produkter, du kommer på din hud?
Her har du her chancen for at lave din egen sæbe på naturlige ingredienser.
Vi benytter kun krydderier, tørrede urter og æteriske olier til at farve samt give duft til vores sæbe. Selve sæbebasen er vegetabilsk og glycerinbaseret.
Du kan for eksempel vælge at farve din sæbe med paprika, gurkemeje eller kanel, og du kan pynte den med tørrede lavendler eller kamilleblomster og flere andre ting, afhængig af, hvad du synes er mest lækkert. Alle disse ingredienser dufter selvfølgelig også – men du kan altid vælge at tilsætte lidt naturlig æterisk olie oveni, hvis du hellere vil have, at din sæbe dufter mere af f.eks. lime, mynte eller anis.
På den måde kan du kreere lige den sæbe, der passer bedst til dig, eller du kan tilpasse den til én, du holder af. Min far elsker f.eks. lakrids, så til ham ville jeg nok bruge anis, pynte med kaffebønner og så bruge en sæbeform med lidt runde kanter, så den ligger godt I hånden – og ja, vi har selvfølgelig også en masse forskellige forme med, både firkantede, runde, rektangulære, og i forskellige størrelser.
Hver deltager får ca. 150g sæbe med hjem.
Materialeudgiften på 50,- per pers. er inkluderet i prisen.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 20-03-2021, kl. 11:00

Ugedag Lørdag
Holdnr8721114053
Adresse Skottegårdsskolen
Saltværksvej 65
2770 Kastrup
LokaleKøkken
Holdtimer3
Antal mødegange1
AfdelingAOF Amager

Kursusdage

20-03-2021 Lørdag 11:00  -  13:45

Faktaoplysning

Betaling med Dankort


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.